Gentofte Kommunal Foreningens Historie

1906
Den 12. november i 1906 blev “Foreningen af Embeds- og Bestillingsmænd under Gentofte Kommune” grundlagt, hvor en lille kreds af 31 tjenestemænd holdt stiftende generalforsamling.

Senere forlod lærere, vejmænd og andre Foreningen til fordel for de landsdækkende faglige organisationer, der havde større relationer til hver deres fag.

Allerede året efter Foreningens start kom medlemstallet op på over 70. Og det betød indmeldelse af samtlige Kommunens tjenestemænd – altså administrations- og kontorpersonale, lærere, vejmænd og ingeniører i skøn forening – medlemskontingentet første år lå på hele 35 øre om måneden.

Det kollegiale sammenhold 
Det kollegiale sammenhold var noget, der dengang havde stor betydning.
I de ældre tider blev der i det hele taget sat stor skub i det selskabelige islæt.

Der blev både afholdt andespil, revyaftener, aftener med underholdning af kendte kunstnere samt – ikke mindst – karnevaller.
I 1931 blev Foreningens 25 års jubilæum meget apropos festligholdt med karneval.

1947
I 1947 blev Foreningens navn ændret til “Gentofte kommunale Tjenestemandsforening”. Endnu et navneskift kom til, da man i 1994 med navnet “Gentofte Kommunalforening” ønskede at signalere, at Foreningen nu var en forhandlingsberettiget organisation for både tjenestemænd og overens-komstansatte.

GKF varetager
GKF varetager medlemmernes faglige og økonomiske interesser og har overenskomst og aftale for administrative tjenestemænd og overenskomstansatte i Gentofte Kommune.

GKF har forhandlingsretten overfor Gentofte Kommune, hvor vi forhandler løn, pension og ansættelsesforhold for medlemmerne og holder et vågent øje med medlemmernes arbejdsvilkår og trivsel.

GKF er tilsluttet
GKF er tilsluttet FH, der består af medlemmer i ca. 60 partipolitiske uafhængige organisationer eller grupper.

Det vil sig at GKF selvfølgelig også er partipolitisk uafhængig.
Vi samarbejder med arbejdsløshedskassen FTF-A, som GKF’s medlemmer er berettiget til at søge optagelse i.

.

Gentofte Rådhus 1903, L.E. Bruuns vej, Charlottenlund

GKF samarbejder endvidere med

GKF samarbejder endvidere med en lang række organisationer i forhandlingsfællesskabet, der er en forhandlingsorganisation for generelle forhold – og i KOS – Kommunale Organisationers Samarbejde, der er forhandlings-organisation for decentrale forhold.

GKF er med i Forhandlingskartellet og i OAO og på nordisk plan i NTR – Nordisk Tjenestemandsråd – og foreningen har her et nært samarbejde med kommunale organisationer i de øvrig nordiske lande.

Hits: 41

Skip to content