Seniorpolitik

Bliv klogere på SENIORORDNINGER

Seniorer udgør en stigende og helt central del af det kommunale arbejdsmarked. Og vigtigheden af at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet afspejler sig både i overenskomstaftaler og kommunernes personalepolitik.

I forbindelse med indgåelsen af trepartsforhandlingerne i 2007 var der enighed om at det er vigtigt, at indsat-sen for at fastholde seniorer fremgår af kommunens personalepolitik.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev retten til seniordage aftalt som en permanent ordning som et redskab til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet.

OK18
Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2018 mellem KL og Forhandlingsfælleskabet kom seniorordninger igen op til forhandling. Her blev vi mødt med krav fra KL om forringelser af seniorordningerne.

Modparten ønskede, at seniorordningerne skulle træde i kraft ved en højere alder end de 60 år, så ordningerne kunne følge den højere pensionsalder, som stiger i takt med danskernes levealder.

Forringelse af seniorordninger blev afværget
Det lykkedes vores forhandlere at afværge forringelsen af seniordage, så ansatte fortsat har ret til seniordage fra det fyldte 60. år.

Parterne enedes om som fælles målsætning at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og understøtte et langt og godt arbejdsliv for medarbejderne.

Derfor var parterne enige om at afdække seniorpolitiske behov samt analysere indsatser og effekter af seniorpolitiske tiltag.

Resultaterne skal bl.a. medvirke til at vurdere, om indsatser og ressourcer på området anvendes hensigtsmæssigt i forhold til den fælles målsætning og tages op ved næste overenskomstfornyelse i 2021.

Rammeaftale om seniorordning
KL og Forhandlingsfællesskabet, som GKF er en del af, har indgået en rammeaftale om seniorpolitik. Ramme-aftalen beskriver blandt andet mulighederne for seniorsamtaler, typer af seniorordninger og seniordage.

Nedenfor kan du læse om dine rettigheder, og de valg, du skal træffe i forbindelse med aftale om seniorordning.

Seniorsamtaler
Det følger af rammeaftalen, at ældre medarbejdere i forbindelse med MUS skal have tilbud om en seniorsamtale.

Formålet med at gennemføre en seniorsamtale er at sætte fokus på medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet.

Det er Hovedudvalget, der fastsætter retningslinjer for, fra hvilken aldersgruppe ledelsen skal tilbyde senior-samtaler.

Hovedudvalget i Gentofte Kommune finder ikke det giver mening at fastlægge en bestemt alder for, hvornår en seniorsamtale er relevant – det afhænger af individuelle behov, arbejdsområde m.m.

Senioraftaler er et tilbud, og den enkelte medarbejder har derfor mulighed for at sige ”nej tak”, hvis du ikke føler behov for at tale om særlige senioremner.

3 typer seniorordninger
Rammeaftalen giver mulighed for at indgå aftale om tre typer af seniorordninger: seniorstillinger, generati-onsskifteordninger og fratrædelsesordninger.

Fælles for de tre ordninger er, at de skal aftales konkret.

Du kan kontakte GKF, hvis du vil have hjælp til at ind-gå aftale om seniorordning.

Nedenfor beskriver vi mulighederne for at indgå seniorstillinger. De to andre typer seniorordninger er uddybet i vejledningen til rammeaftalen som du finder på GKF’s hjemmeside www.g-kf.dk/seniorpolitik.

Seniorstillinger
Ansatte kan fra de fylder 60 år og derover tilbydes en seniorordning med nedsættelse af arbejdstiden med opretholdelse af fuld pension, hvis forholdene på arbejdsstedet tillader det.

Gentofte Kommune – forsøgsordning fra 58 år
I Gentofte Kommune har Hovedudvalget som en forsøgsordning besluttet, at der kan indgås seniorordninger med nedsat arbejdstid og opretholdelse af fuld pension fra den ansatte fylder 58 år.

Der er ikke fastsat en nedre grænse for arbejdstiden.
Forsøgsordningen var i første omgang aftalt frem til 1. juli 2018 og foreløbig forlænget frem til Hovedudvalget har forholdt sig til eventuelt nye muligheder for seniorer.

Gentofte Kommunes personalepolitik – Retningslinje for Livsfaser
Forsøgsordningen er indeholdt i Retningslinje om Livsfaser, udarbejdet af Hovedudvalget. Retningslinjen handler om de lokale forpligtelser til at tage højde for de forskellige faser i livet, hvor medarbejderne kan have brug for, at der fx tages hensyn til arbejdstid.

I Retningslinje for Livsfaser fremgår det, at Gentofte Kommune gerne vil være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, og kommunes holdning er, at den gerne vil imødekomme de ønsker og behov medarbejderne har i det omfang de lokale rammer, vilkår og muligheder tillader det.

Vi anbefaler dig at læse kommunes Retningslinje for Livsfase, som du finder på Gentofte Platform.

Ferie i forbindelse med seniorordninger
Hvis der som led i aftalen om seniorordning aftales et lavere timetal, dvs. at beskæftigelsesgraden bliver ændret og evt. tillige en laver løn, skal du være opmærksom på, at dette har betydning i forhold til ferie.

Arbejde og fleksibel efterløn m.m.
Medarbejdere med ret til efterløn kan trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.

Efterlønsordningen giver mulighed for at arbejde ubegrænset mod fradrag i efterlønnen.

Det betyder, at en medarbejder, som har ønske om både fortsat at arbejde, men også mere fritid, har mulighed for at finansiere en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved at gå på fleksibel efterløn.

Kontakt din a-kasse
Hvis du overvejer at indgå en aftale om arbejde og fleksibel efterløn, så anbefaler vi dig at undersøge hos din a-kasse, hvilke økonomiske konsekvenser, den nedsatte arbejdstid i kombination med udnyttelse af retten til fleksibel efterløn vil få for dig.

Seniordage

Seniordage
Det følger af Rammeaftalen om seniorpolitik, at månedslønnede medarbejdere fra en given alder har ret til et antal seniordage pr. kalenderår med sædvanlig løn.

Der kan være aftalt supplerende seniordage i de enkelte overenskomster.

Dette forhold gør sig gældende for ansatte inden for GKF’s forhandlingsområde, som har ret til 5 seniordage pr. kalenderår.

Seniordage fra 60 år
I det kalenderår du fylder 60 år får du 5 seniordage. Retten til seniordage gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den ansatte opnår retten.

Det betyder, at en medarbejder, der fylder 60 år i august måned 2019, har ret til at holde 5 seniordage i tidsrummet 1. januar til 31. december 2019.

Du får automatisk denne ret til seniordage.
Du kan som hovedregel selv bestemme, hvornår dagene skal ligge.

Hvis medarbejderen i kalenderåret fratræder i funktionærretlig forstand, udbetales ikke afholdte seniordage.

I vejledningen til Rammeaftalen er de konkrete forhold vedr. fratrædelse nærmere beskrevet.

Konvertering til bonus eller pension
De 5 seniordage kan efter dit eget ønske konverteres til enten bonus eller til ekstraordinært pension.

Bonus
Vælger en medarbejder at konvertere sine seniordage til bonus, beregnes bonussens størrelse på følgende måde: 1 seniordag er lig 0,47 pct. af medarbejderens løn og særydelser, der er pensionsgivende i kalender-året.

Bonus udbetales ved den førstkommende udbetaling efter kalenderårets udløb.

For bagudlønnede sker udbetalingen samtidig med februar lønnen.

Ved fratrædelse inden kalenderårets udløb bliver bonussen udbetalt forholdsmæssig svarende til det antal måneder vedkommende har været ansat i kalenderåret.

Pension
Vælger medarbejderen at konvertere seniordage til pension indbetales løbende et ekstraordinært pensionsbidrag, svarende til en procentvis forhøjelse af pensionsprocenten med 0,4 procentpoint pr. seniordag.

Når medarbejderen fratræder stopper indbetalingen af ekstraordinært pensionsbidrag.

Tjenestemænd, der ønsker at konvertere seniordage, kan anvende Rammeaftalen om supplerende pension til tjenestemænd.

Omvalg
Rammeaftalen om seniorpolitik giver dig mulighed for at foretage omvalg vedr. afvikling af seniordage eller konvertering til enten bonus eller pension.

Omvalget kan ske en gang årligt og inden den 1. oktober før kalenderåret. Omvalget vil træde i kraft den efterfølgende 1. januar.

Hvis du ønsker at benytte denne mulighed skal du udfylde og aflevere en blanket til din leder. Blanketten finder du på Gentofte Platform.

Højere pensionsalder
Som nævnt fremsatte KL ved OK18 krav om, at seniorordninger skulle ændres til at træde i kraft ved en højere alder end de 60 år, så ordningerne kunne følge den højere pensionsalder, som stiger i takt med danskernes levealder.

Din pensionsalder afhænger af, hvornår du er født. Jo yngre du er, jo ældre skal du være, for at få folkepension. Det betyder, at man skal være på arbejdsmarkedet i flere år.

Folkepensionsalderen bliver gradvist forhøjet til 67 år i perioden 2019-2022 og reguleres yderligere til 68 år i 2030.

Borger.dk kan du se, hvornår du tidligst kan gå på folkepension.

Du kan udskyde din folkepension og ATP
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at du har mulighed for at udskyde din folkepension og dermed får en højere pension.

Du kan søge om at udskyde din pension, når du når folkepensionsalderen, hvis du fortsætter med at arbejde.

Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får en højere folkepension, når du vælger at få den udbetalt.

Du får automatisk din ATP Livslang Pension udbetalt den dag, du når folkepensionsalderen, men den kan du også vælge at udskyde.

Du forhøjer din ATP for hver måned, du udskyder den.

Borger.dk kan du læse mere om muligheder for at udskyde folkepension og ATP.

Når pensionen nærmer sig
Det er en god ide at få styr på, hvordan din pension spiller sammen med fx seniorordninger og efterløn.

mitpfa.dk kan du få overblik over din egen pensionsordning. Her kan du for eksempel se hvad du har fået i afkast, hvor meget du har sparet op, eller hvad dine forsikringer dækker.

Derudover får du adgang til interaktive værktøjer, selvbetjening og kvalificerede anbefalinger.

Vi anbefaler, at du booker en rådgivningsaftale hos PFA, hvor I kigger på den samlede langsigtede opsparing, så du får mest muligt til alderdommen.

Du booker en rådgivningssamtale ved at ringe til PFA på telefon 29 17 60 19. Hvis du vil vide mere: https://g-kf.dk/medlemmer/medlemstilbud/pfa-pension/

Vi håber, du er blevet lidt klogere på dine rettigheder og muligheder for at indgå en seniorordning.

Du er altid velkommen til at rette henvendelse til GKF – også hvis du har spørgsmål til dine rettigheder og muligheder for seniorordning m.m.

Læs mere
Rammepolitik om seniorpolitik, finder du på g-kf.dk/seniorpolitik

Vejledning til rammeaftalen om seniorpolitik, finder du på g-kf.dk/seniorpolitik

Alt om din folkepension, finder du på Borger.dk

Gentofte Kommunes personalepolitik – Retningslinje for Livsfaser, finder du på Gentofte Platform. 

Hits: 349